Kendte plastprofiler sætter sig på bestyrelsesposter
Per Grunddal Jørgensen, Bogense Plast bliver ny formand for Sektionen for termoplastproducerende virksomheder. Det er den sektion under brancheforeningen Plastindustrien, der i december blev lagt sammen af Sprøjtestøbesektion og Sektionen for Ekstrudering og Termoformning.
Per Grunddal Jørgensen skal udgøre formandskabet sammen med Knud-Erik Skov-Thuesen fra ST Plast, der på det netop afholdte konstituerende møde blev valgt som næstformand.
- Jeg er glad for, at den nye sektion nu er en kendsgerning, og ser frem til at bære stafetten videre efter de to afgående sektionsformænd, Kenny Bjerg (Lego -red.)og Knud-Erik. Jeg ser især frem til et godt samarbejde til gavn for sektionens medlemmer, og nu går arbejdet i gang med at planlægge de kommende møder og aktiviteter, siger Per Jørgensen til plast.dk.