23948sdkhjf

Niche-gigant skaffer afgørende data til byggebranchen

Stramningerne i bygningsreglementet har haft en kæmpe effekt på, hvordan byggebranchens aktører arbejder med at nedbringe deres miljøaftryk. Derfor er Knudsen Kilens EDP'er afgørende for fremtidens leverancer

Plastproducenten Knudsen Kilen, som de fleste gør-det-selv-danskere har stiftet bekendtskab med, er i mål med udarbejdelsen af EPD’er (Environmental Product Declaration) på cirka 70 procent af porteføljen.

Det er betydningsfuldt i forhold til Knudsen Kilens leverancer til byggebranchen, fortæller Henrik Lund, der er salgs- og marketingschef hos Knudsen Kilen.

- Vi vil gå forrest og tage ansvar ved at arbejde for mere miljøvenlige og spor- og dokumenterbare løsninger i byggebranchen. Med EPD’erne er vi med til at sikre, at vores kunder opfylder dokumentationskravene i byggeriet og gør dem trygge i valget af materialer, siger han i en pressemeddelelse.

Knudsen Kilen gik tidligere på året over til at fremstille deres nivelleringsprodukter af 100 procent industrielt genvunden LD-PE-plast fra fødevareindustrien. EDP'erne er en del af den rejse, som byggeleverandøren dermed har indledt.

Miljøbevidst byggebranche

De seneste miljøbevidste strømninger i byggebranchen får større og større betydning og er blandt andet afgørende for, om et produkt kan indgå i et bæredygtighedscertificeret byggeri.

- Stramningerne i bygningsreglementet har haft en kæmpe effekt på, hvordan byggebranchens aktører arbejder med at nedbringe deres miljøaftryk – blandt andet i deres valg af byggematerialer. Samtidig ønsker rigtig mange at gøre mere end det, som reglementet foreskriver. For eksempel er der en stigende interesse for at opnå DGNB-certificeringen og andre certificeringer for bæredygtigt byggeri, siger Henrik Lund.

I følge Knudsen Kilen er virksomheden den første danske producent af sin slags til at offentliggøre EPD’er på sin portefølje.

Med genvunden plast er det lykkedes Knudsen Kilen at nedbringe CO2-aftrykket med 75 procent sammenlignet med et tilsvarende produkt af nyt råvaregranulat.

EDP

  • Der findes overordnet to typer EPD’er: Produktspecifikke EPD’er og branche-EPD’er.
  • EPD’er dokumenterer et byggemateriales miljøpåvirkning og livscyklusvurdering fra udvinding af råvare over produktion til transport og bortskaffelse. Det er altså en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare.
  • Grundlaget for en EPD er en såkaldt livscyklusvurdering - LCA (Life Cycle Assessment).
  • En EPD dokumenterer en række miljøpåvirkningskategorier (herunder global opvarmning, forsuring, næringssaltsbelastning m.fl.), men kvantificerer også forbrug af energiressourcer (bl.a. forbrug af hhv. vedvarende og ikke-vedvarende energi ressourcer) samt affaldsstrømme (her f.eks. mængden af bortskaffet affald og materialer til energiudnyttelse eller genanvendelse).
  • En branche EPD repræsenterer et gennemsnit for en bestemt branche/produkttype, f.eks. betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten.
  • Produktspecifikke EPD’er udformes for et specifikt produkt fra en bestemt producent, f.eks. isoleringsmateriale fra en bestemt producent af en bestemt type.
  • En EPD, og den bagvedliggende LCA, udformes af en LCA konsulent. Nogle, især større virksomheder, har LCA-kyndige ansat, men der findes også mange eksterne rådgivere, der udformer livscyklusvurderinger og EPD’er for producenter.

Kilde: epddanmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078