Compound-virksomheds ejere er nomineret til 'Årets Ejerleder'
Ejerne af compoundvirksomheden Melitek, Jesper og Kim Laursen, er nomineret til 'Årets Ejerleder' i Region Sjælland.
- Det er en ære at være en del af dette gode fællesskab, lyder det samlet fra Meliteks ejere, brødreparret Kim og Jesper Laursen i et opslag på LinkedIn.
Det er PwC, Nykredit og Dansk Erhverv, der uddeler prisen, i år for 20. gang.
"Succesen i Melitek A/S er skabt gennem fokus, engagement, tillid, at være langsigtet og at turde investere. Kim og Jesper er som ejerledere tæt på deres medarbejdere og kunder - hvilket har skabt og vil skabe mærkbar vækst i fremtiden."
Melitek fresmtiller primært polymercompounds til medicoindustrien. Man indviede tidligere i år en ny produktionslinje på fabrikken i Nørre Alslev.
"Formålet med Årets Ejerleder er at sætte fokus på ejerlederne og deres succes, og ikke mindst deres betydning for det danske erhvervsliv," lyder det fra samarbejdspartnerne, der forleden besøgte Melitek for at få et indblik i forretningen.
Om brødreparret vinder den ærefulde pris vil vise sig torsdag den 9. november, hvor prisen uddeles i Ringsted.
Melitek har hjemme i Nørre Alslev.