23948sdkhjf

Kommune roser borgerne for fænomenal plastsortering

Selvom sommervejret ikke er noget at skrive hjem om, er det danske sommerland alligevel fyldt med små solstrålehistorier.

En af dem finder man i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Her er borgerne så gode til at sortere deres plastaffald, at der i dag kun er 0,75 pct. fejlsortering i fraktionen 'blandet hård plast'.

Det skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad.

Borgernes gode plastsortering gør, at kommunens genbrugsafdeling kan sælge plasten til genanvendelse for en højere pris. Og fra afdelingen lyder da også en stor ros til borgerne.

- Det er her, det er på sin plads at rose borgerne. De vil gerne sortere, og de er så gode til det, at medarbejderne nærmest ingen fejl finder. Det resulterer i gode salgspriser, siger Dan Thomsen, afdelingsleder for Genbrug, til dagbladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109