23948sdkhjf

Svenskerne vil genanvende danske drikkekartoner

Tetra Pak og Axjo Group planlægger at bygge Nordeuropas største anlæg til genanvendelse af polyal fra mad- og drikkekartoner. Det meddeler parterne i en pressemeddelelse her til formiddag.

PolyAl er en fællesbetegnelse for de lag af aluminium og polymerer, der anvendes som barriere for at beskytte fødevarerne i mad- og drikkevarekartoner. Axjo bruger genanvendte PolyAl-materialer fra brugte Tetra Pak-emballager til at skabe nye emballeringsløsninger til tråd- og kabelindustrien f.eks. spoler til 3D-print.

Anlægget, der udgør en samlet investering på op til 179 mio. kr., placeres i Gislaved, 100 km sydøst for Göteborg.

Målet er at anlægget skal være i drift i løbet af 2025.

- Dette markerer starten på en fuldt ud cirkulær økonomi for mad- og drikkekartoner i Sverige, Danmark og Norge. Det viser samtidigt, at mad- og drikkekartoner er en værdifuld ressource, der kan udnyttes igen og igen i mange forskellige sammen-hænge, siger Alex Henriksen, administrerende direktør for Tetra Pak North Europe.

Med en årlig genanvendelseskapacitet på 10.000 tons vil den topmoderne linje i Axjos fremtidige produktionsenhed genanvende PolyAl i sprøjtestøbte plast-produkter, fremstillet af Axjos, lige fra kabeltromler, ruller, spoler og til opbevarings-bokse af plast.

PolyAl-råmaterialet bliver en afgørende komponent i Axjo Groups nye indkøbsstrategi, siger Jacob Nilsson, CEO, Axjo Group. 

- At få adgang til store mængder af dette råmateriale i vores nærområde åbner nye muligheder for os til at skabe genanvendte Greenology-materialer med et usædvanligt lavt CO 2-fodaftryk. Det vil give vores kunder noget helt unikt og bæredygtigt, siger han.

Den nye produktionsenhed vil ifølge parterne øge genanvendelsen af PolyAl i Sverige, Danmark og Norge og bidrage til at opfylde cirkularitetsmålene i forslaget til EU-forordning om emballage og emballageaffald (PPWR). 

Axjo Group er en svensk polymervirksomhed, der blev grundlagt i 1945 og i dag er eksperter i produktion af spoler, ruller og tromler i plast. 

Tetra Pak er eksperter i fødevareforarbejdning og emballeringsløsninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078