23948sdkhjf

Faerch får fingrene i elektricitet fra britiske solceller

European Energy har underskrevet en Power Purchase Agreement (PPA) med Faerch Group, der er producent af cirkulær fødevareplast med tre produktionsfaciliteter i Storbritannien.

Ifølge PPA'en vil Faerch købe 100 procent af den elektricitet, der produceres på European Energys solcellepark Bubney, der ligger 80 kilometer syd for Liverpool.

Bubney solcellepark har en kapacitet på 40 MW og vil kunne producere cirka 40 GWh vedvarende energi om året.

- Vi er glade for denne Power Purchase Agreement med Faerch, som markerer endnu en vigtig milepæl i vores britiske aktiviteter, siger Gregor McDonald, Head of Energy Trading and PPA's hos European Energy, i en pressemeddelelse.

- PPA’er skaber en stabil og forudsigelig kilde til vedvarende energi og beskytter os økonomisk mod de svingende energipriser. Partnerskabet med European Energy om vedvarende energi fra Bubney bringer os også et skridt nærmere vores mål om 100 procent vedvarende energi gennem PPA'er og andre initiativer som energieffektivitetsprojekter og installation af solpaneler på størstedelen af vores aktiviteter, siger Tom Sand-Kristensen, Group CFO hos Faerch Group.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079