Trebo får kæmpe kapitalindsprøjtning
Genanvendelsesvirksomhede Trebo skifter ikke blot domicilet ud fra Søborg til Albertslund. Man har også fået bevilget en investering på 30 mio. kr. fra det, der tidligere hedder Vækstfonden - nu Danmarks Eksport- og Investeringsfond samt én af Trebos hovedinvestorer, North East Ventures. Samtidig træder Danmarks Eksport- og Investeringsfond ind i ejerkredsen.
Det skriver Trebo selv på LinkedIn.
Trebo sorterer plast for industrivirksomheder til closed-loop genanvendelse.
På den nye fabrik forventer man en kapacitet på mere end 10.000 ton sorteret plast årligt.
- Jeg er utrolig taknemmelig for den tillid, vores investorer viser os. Vi oplever en enorm efterspørgsel efter vores sorteringsservice fra store industrivirksomheder, og med denne investering, kan vi for alvor udvide vores kapacitet på vores første fuldskala-fabrik, Andreas Leth Bockhoff i meddelelsen.
Plastforum har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Andreas Bockhoff og Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Plastforum har skrevet om Trebo fra idéen kom til verden i den spæde start på DTU. Læs den første artikel her.