Lille virksomhed satser grønt: - Det giver os en konkurrencefordel
Det skal ikke smides ud - det skal bruges igen.
Under den devise har kompositvirksomheden Dynamica Ropes udrullet en take back-ordning på tværs af Europa. Slidte, tunge løftereb - de såkaldte løfteslings - der bruges til at hejse vindmølletårne og vindmøllevinger op, skal tilbage til producenten for at blive genanvendt i andre plast- og komposit-produkter.
- Det er materialer af høj værdi, som har et CO2-aftryk, det burde ikke gå til spilde, siger Kate Christensen, sales manager hos Dynamica Ropes om incitamentet for at gå ind i projektet.
Projektet er et MADE FAST-projekt, der har varet ca. ét år. Force Technology har været behjælpelige med sparring, så det var muligt at knække koden til at genanvende råmaterialet:
Dynamica Ropes er spændte på, hvor mange kunder der vil begynde at sende brugte slings retur.
- Nu skal vi til at udrulle det her take back system. Det er vi allerede nu bevidst om, giver os en konkurrencefordel, fordi det er noget vores kunder og i sidste ende i offshorefirmaer og installationsfirmaer bider mærke i, siger Kate Christensen, og tilføjer, at de vil teste løsningen de næste seks måneder i håb om, at de får slings tilbage i stor skala.