Eksperimentér med PUR hos Dan-Foam og Velux
Hvis ikke den findes - så laver vi den da bare selv!
Under den devise gennemfører PUR-sektionen under brancheforeningen Plastindustrien igen PUR-operatøruddannelsen. Det sker i uge 16 - nærmere bestemt 17.-21. april. Kurset er for operatører og teknikere fra PUR-industrien, der ønsker teoretisk og praktisk viden om produktion med polyurethan.
Kurset afholdes i teknologicentret på hos vinduesproducenten Velux.
PUR-sektionen skriver således om uddannelsen:
"Det er på kurset muligt at eksperimentere med alt fra blandingsforhold i håndblandinger til skudtider på procesanlægget. Det tilgodeser de deltagende virksomheders forskellige behov og forudsætninger. Der er også indlagt en øvelsesdag i laboratoriet på Dan-Foam/Tempur."
PUR-industrien med Velux, Tempur, Tinby og Logstor i front - tog for år tilbage initiativ til PUR-operatøruddannelsen efter polyuretan-uddannelsesværkstedet blev nedlagt på uddannelsesinstitutionen Amu Syd.
Uddannelsen gennemføres i samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole.
Læs mere om program og undervisere her.
PUR
Polyuretan (PUR) er en gruppe af avancerede plastmaterialer, som har mange forskellige egenskaber og endnu flere anvendelser. Du finder det blandt andet i madrasser, møbler, køleskabe, sko, legetøj, maling, fugemasse, isolering, biler, vindmøller og flyindustrien.
Polyuretan skabes typisk i en kemisk reaktion mellem hovedkomponenterne polyol og isocyanat, der begge for langt størstedelens vedkommende udvindes fra råolie. Polyuretan er en polymer (en lang kæde af molekyler), så når man taler om at nedbryde polyuretan ad kemisk vej, kaldes det depolymerisering.
I modsætning til de fleste andre plastmaterialer kan polyurethaner fremstilles med meget store variationer i både massefylde og stivhed, hvilket afspejles af de mange anvendelsesområder, hvor polyurethaner indgår.
Der skelnes mellem to hovedgrupper: Stift PUR og fleksibel PUR-