23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danmarks første kommercielle serviceudbyder af 3D print skifter navn

Den 1. maj bliver vi officielt til Prototal Denmark A/S - en lokal fremstillingspartner, som udbyder industriel 3D print og sprøjtestøbning i et kæmpe Europæisk fremstillingsnetværk. Sammenlægningen er og har været en fantastisk rejse, og du kommer bl.a. til at opleve bedre produkter og services, samt en stærkere digital platform, der er undervejs.

Udløber
1. august 2025

Fra torsdag den 1. maj bliver Prototal Damvig A/S til Prototal Denmark A/S. Med navneskiftet fuldendes brandmigrationen efter Prototal Industries AB opkøb af Damvig A/S tilbage i 2019.

”Prototal Denmark er Prototal Industries nye lokale identitet i Danmark. Medarbejderne forbliver de samme, og vores kernefokus er stadig innovation, kvalitet og tillid! Sammenlægningen af Damvig med Prototal Industries har været en fantastisk rejse, og vores kunder kommer bl.a. til at opleve flere og bedre serviceløsninger indenfor fremstilling i sprøjtestøb og industriel 3D print, samt en stærkere digital platform” – Susanne Damvig, Adm. direktør

30 år med innovation og fremstilling
Navneskiftet er ikke blot en ny identitet, det er også et farvel til et 30-årig gammelt og stolt dansk brand. Damvig Develop så dagens lys i maj 1995, da søskendeparret Susanne og Jesper Damvig oprettede Danmarks første kommercielle serviceudbyder af 3D print. 

Sidenhen og igennem de sidste 30 år har Damvig cementeret sig som en go-to-partner for danske virksomheder, myndigheder og det fantastiske iværksættermiljø, dels på grund af vores enorme erfaring, dels fordi vi formår at investere i den nyeste teknologi, men også fordi vi med vores passion har formået at uddanne Danmarks industri i 3D print-teknologien fra begyndelsen.

Kort sagt – 3D PRINT WE KNOW-HOW, og det gør vi stadig!

”Jeg husker stadig de enorme mængder af floppydiske vi modtog fra vores kunder, der tilsammen udgjorde én 3D-fil, i midt 90’erne. Siden da har teknologierne rykket sig på utallige parametre, så man i dag kan serieproducere større mængder uden at gå på kompromis med fx kvalitet, designfrihed og time-to-market. Og som en del af en stor europæisk koncern, har vi aldrig været tættere på udviklingen af teknologierne, som vi er nu” – Jesper Damvig, Teknisk direktør

Om Prototal Industries AB
Prototal Industries er Europas største leverandør af sprøjtestøbning, værktøjsfremstilling, vakuumstøbning samt industriel 3D print i både polymer og metal. Prototal Industries stræber efter at være den mest fleksible og kompetente partner for serieproduktion inden for fremstillingsindustrien. 

Prototal Industries mangfoldige og topmoderne faciliteter kombineret med et erfarent team gør os i stand til at levere produkter og services af høj kvalitet. Med faciliteter i Østrig, Danmark, England, Frankrig, Italien, Norge, Skotland og Sverige er Prototal gruppen lokalt forankret, med mulighed for kunderne at drage fordel af et digitalt distribueret produktionsnetværk. 

Læs mere på www.prototalindustries.com eller på https://www.prototal.dk/.

Prototal Denmark A/S
Kuldyssen 6
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30570766

Kontaktperson

Flemming Gravesen
Salgschef & Konsulent, KBH & Norsjælland
+45 30573736 fg@prototal.dk

Send til en kollega

0.031