Analyser fra Miljøstyrelsen estimerer, at der hvert år kasseres 1.214.000 ton madaffald. Hvor 814.000 ton af det madaffald er spiselige fødevarer, står de danske husstande for 235.000 tons af dette spild, på trods af at 94% af danskerne har et fokus på at nedbringe deres madspild. Den største mængde af madspild, 579.000 ton, skal altså findes i fødevareindustrien og dennes værdikæde. Det svarer til et værditab på op mod 2 mia. kroner, hvilket fordyrer slutprodukterne og forringer producenternes konkurrenceevne. Med de seneste års høje inflation er forbrugerne i stigende grad blevet mere prisbevidste, og pris på fødevarer er derfor et konkurrenceparameter i højere grad end tidligere. 

”Der er, især i fødevareindustrien, et enormt potentiale i at mindske madspild til gavn for klimaet, men i den grad også til gavn for producenterne selv. Det er imidlertid en udfordring med mange aspekter, og indsatsen handler i høj grad om at identificere, hvor der skal sættes ind.” siger Bo Krogh Knudsen, der er ansvarlig for fødevaresektoren hos Columbus. 

Denne udfordring kan løses med specialiseret rådgivning, så fødevareproducenterne ikke selv behøver bruge deres tid på at holde sig opdateret på alle de nye teknologiske muligheder. 

Et spørgsmål om opdragelse

"Allerede i dag har vi teknologien til at kunne følge vores fødevarer gennem hele fødevarebranchens værdikæde. I virkeligheden handler det mere om at få opdraget såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne". Det siger Bo Krogh Knudsen.

I Norge er de meget langt fremme på det punkt, og her har Columbus en række kunder inden for fødevareproduktion samt detailhandel. Blandt andet inden for lakseproduktion. Ved hjælp af AI har de implementeret ansigtsgenkendelse på laksefarmene, så det er muligt at identificere og behandle sygdomme og sikre minimal spredning af sygdomme. Ligeledes er det muligt at følge fiskene fra et bestemt opdrætsbassin for så vidt at se, hvad laksene har fået af foder, hvornår de er slagtet samt hvor længe, de er holdbare. Det gør det også nemmere at forudsige, hvordan fiske bedst udnyttes, da man kan forudse størrelse og kvalitet. 

Dette er alt sammen noget, der bidrager til at mindske produktionsspild.  Ansigtsgenkendelse på laksefarme er bare et eksempel på en af de mange nye muligheder AI åbner for.

Stregkode med ekstra funktioner

Det er ikke muligt at spore en liter mælk tilbage til den enkelte ko endnu, men det kan sagtens lade sig gøre på f.eks. gårdniveau – og teknologien er i virkeligheden ikke særlig kompliceret. Vi kender alle den traditionelle stregkode med tykke og tynde streger. Storebroderen til denne er en 2D-stregkode, der kan rumme væsentlig mere information, og den kan allerede i dag håndteres af stort set ethvert lagerstyringssystem.

"Det gør det muligt at følge fødevarer ikke blot på baggrund af et varenummer, men også på batchnummer, der blandt andet fortæller, hvor den kommer fra samt giver information om produktionsdato og holdbarhed. Det interessante er, at disse 2D-stregkoder kan håndteres af enhver moderne smartphone, hvilket giver butikkerne mulighed for at skabe data helt ud til forbrugeren. F.eks. information om rabat hvis udløbsdatoen er nært forestående", forklarer Bo Krogh Knudsen.

Implementering af stregkoder er ofte det nemmeste sted at starte med at få bedre overblik over data i sin fødevareproduktion. F.eks. er det muligt at identificere de berørte batchs af mælk, der er registreret sygdom i at spore tilbage til den specifikke gård - altså oprindelsesstedet. Derefter kan producenterne i sit ERP-system nemt og hurtigt se, hvilke produkter mælken indgår i og hurtigt tilbagekalde nøjagtigt den rette mængde produkter.

Stort samfundsmæssigt problem

Stregkoden kan også sikre rabat på fødevarer helt automatisk og uden involvering af butikkens medarbejdere via en loyalitets app. Det vil kunne spare mandetimer og være med til at reducere madspild, når rabatten f.eks. øges jo tættere varen, kommer på udløbsdatoen. Det lyder enkelt og er det i virkeligheden også, men det triste er, at Bo Krogh Knudsen ikke kender til ét eneste eksempel på en butik eller butikskæde, der benytter sig af muligheden.

"Jeg tror, det springende punkt er kassesystemerne, så det vigtige er her at få koblet hele værdikæden sammen. Jeg kan f.eks. nævne, at mere end 40 pct. af de varer, der produceres alene hos en af de store brødproducenter i Danmark, aldrig bliver spist. Så totalt set er der samfundsmæssigt tale om ikke blot et enormt madspild, men også et enormt ressourcespild, fordi emballagen ligeledes skal håndteres i en affaldsproces", uddyber Bo Krogh Knudsen.

Det potentiale der ligger i at optimere processerne, er kæmpestort, og for mange virksomheder er det en barriere i at komme i gang. Hvor skal man starte? Heldigvis behøver man ikke finde ud af det selv, man kan alliere sig med en samarbejdspartner og sammen finde de bedste løsninger, uden man behøver at have alle kompetencerne in-house.

Lovgivning kan måske bane vejen

Senest har vi set det nye producentansvar i EU som betyder at man som producent skal redegøre for forskellige former for emballageforbrug og er ansvarlig for bortskaffelsen. F.eks. skal skruelåg på flasker nu være fastgjort til flasken. Alt sammen et forsøg på at øge genanvendeligheden af emballager.

Bo Krogh Knudsen er da heller ikke afvisende for mulige lovindgreb. Han ser dog hellere, at man belønner virksomheder, der tænker grønt samt bæredygtigt, således at vi kan komme noget af overforbruget til livs. På sigt ser han endda mulighed for, at vi ikke bare sorterer vores affald, men også scanner og registrere overskudsmad i husholdningen, så også forbrugerne kan belønnes, jo mindre de smider ud.

Vil du vide mere om, hvordan AI kan hjælpe din virksomhed med at spare på ressourcerne? kontakt os her.