23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Upcycling af automationsanlæg giver besparelse på op til 40%

Det kan godt betale sig at tænke i genbrug, når der skal investeret i en ny CNC-maskine eller automationsløsning. Det gjorde BoConcept og sparede penge på bundlinjen.

Det er ikke altid nødvendigt at investere i spritnye maskiner. Du kan nemlig sagtens få en skræddersyet automationsløsning, hvor enten hele anlægget eller dele af det består af genbrug. Hos BoConcept indeholder løsninger en knuser, som virksomheden allerede havde. Det gjorde det samtidig muligt at få det samlede anlæg CE-mærket.

Ikke kun for pengenes skyld
At gå efter en delvis upcycling af hardware var ikke nyt for BoConcept, der tidligere har købt brugte maskiner og robotter. Og så hænger tankegangen tæt sammen med virksomhedens arbejde for at implementere initiativer, der tager ansvar for mennesker og miljø.

BoConcept har nemlig en ambition om at fremstille deres produkter med så begrænset miljøpåvirkning som muligt. De arbejder derfor løbende med miljømæssige forbedringer i både produktionen og logistik, hvorfor en genbrugsløsning også gav rigtig god mening.

Stor besparelse og lang levetid
Det er ikke på software og programmering, at besparelserne hentes, når du lavet et nyt anlæg med genbrug af maskiner og robotter. Prisen er nemlig stort set den samme, uanset om det er nye eller brugte maskiner og robotter, når det drejer sig om software og programmering. Til gengæld er der en del at spare ved at bruge og integrere brugt hardware i et nyt anlæg. I  BoConcepts tilfælde opnåede de en besparelse på 40% ved at vælge en brugt CNC-maskine og robot.

Du skal altså ikke være bange for at tænke i upcycling, når du kaster dig ud i et automatiseringsprojekt. Gibotech bruger kun internationalt anerkendte leverandører som en garanti for, at maskiner og robotter har en lang levetid. Faktisk kører flere af de anlæg, som vi installerede i begyndelsen af 80’erne, stadig.

Som en ekstra sikkerhed – uanset om anlægget består af nye eller brugte robotter og maskiner – skal du altid overveje at lave en serviceaftale på anlægget. Regelmæssige servicetjek og vedligehold kan tilrettelægges efter produktionen og minimerer risikoen for nedetid.

Knuser, CNC og automatisk maskinbetjening
Udover BoConcepts knuser består anlægget af en totalrenoveret CNC-maskine fra 2001 og en brugt Fanuc M410iB robot fra 2008.

Den brugte CNC-maskine er en CMS PF102 som blev renoveret med blandt andet komplet ny OSAI-styring, inklusiv nye kabler, aksekort og servomotorer. Derudover fik maskinen ny PC og betjeningspanel. I forbindelse med ombygningen fik robotten en ny griber, der kan håndtere emnerne sikkert og med et fast hold, så emnet ikke flytter sig, når det grovfræses af robotten.

Det samlede anlæg blev tænkt ind i en løsning med automatisk maskinbetjening, hvor robotten først grovfræser emnerne på en fræsespindel, der er monteret over knuseren. Ved at grovfræse emnerne, inden de lægges i maskinen, forhindrer man, at store stykker afskær havner inde i CNC-maskinen. I stedet er der kun spåner som kan suges væk. På den måde undgår man også uhensigtsmæssige stop for at fjerne stykker af afskær.

Med i det samlede anlæg var også en brugt laserprojektor, der projekterer billeder af emnerne eller vakuumkopperne ned på arbejdsbordet, så operatøren hurtigt kan placere vakuumkopperne korrekt og dermed reducere opstillingstiden. Når emnerne er bearbejdet, fjerner robotten emnerne fra CNC-maskinen og lægger dem på en rullebane, der transporterer de færdige og stakkede emner ud af anlægget. CNC-maskinen har to borde, så der køres selvfølgelig med vekseldrift.

- Det er altid sjovt, når man bliver udfordret af kunderne til at tænke på en anden måde. Vi sælger jo oftest nye maskiner, men det har været en fornøjelse at arbejde sammen med BoConcept om at få lavet en samlet løsning baseret på upcyling og hjælpe dem på vej med at være miljømæssigt ansvarlige i deres produktion, slutter Henrik Thomsen, Product Manager CNC, hos Gibotech.

Vil du høre mere om dine muligheder for at genbruge en CNC-maskine eller robot? Så kontakt Henrik G. Thomsen - Product Manager, CNC - på mail hgt@gibotech.dk eller telefon 2066 3518.

Vil du være opdateret på det nyeste inden for CNC-maskiner og andre automationsløsninger til industrien? Så skal du tilmelde dig Gibotechs nyhedsbrev her.

Husk også at følge os på Facebook og LinkedIn.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312

Kontaktperson

Send til en kollega

0.032