23948sdkhjf
Del siden
Annonce

2023 blev et flot år for GTS-institutterne

Årets udgave af "GTS i tal" viser fremgang over stort set hele linjen. Den samlede omsætning nåede lige over 4 mia. kr., hvilket er en stigning på 11 pct. sammenlignet med året før.

I 2010’erne kæmpede GTS-institutterne med at vinde projektmidler fra puljer og fonde. Denne udfordrende periode ser nu ud til at være vendt. Den positive tendens, der har været synlig de senere år fortsatte med en imponerende stigning på 14 pct. fra 2022 til 2023.

”Der er meget at glæde sig over, når man kigger på GTS-udviklingen i 2023. Ikke mindst GTS-institutternes evne til at vinde konkurrenceudsatte midler fra bl.a. Innovationsfonden og Horizon Europe er glædelig. For der er fortsat stor konkurrence om midlerne, så det er ikke en udvikling institutterne er kommet nemt til”, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen og fortsætter: ”Vi forventer, at de sidste års udvikling markerer et vendepunkt”.

Højeste omsætning i fem år

Den danske kommercielle omsætning, både privat og offentlig, nåede i 2023 sit højeste niveau i fem år. Fra 2022 til 2023 steg den danske omsætning med næsten 14 pct. fra 1.431 mio. kr. til 1.631 mio. kr.

Flere danske virksomhedskunder

GTS-institutterne oplevede også en pæn stigning i samarbejdet med danske virksomhedskunder. Antallet af private virksomhedskunder steg fra 19.470 i 2022 til 20.648 i 2023, en stigning på 6 pct. Af disse var 89 pct. små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og de stod for 58 pct. af den danske kommercielle omsætning i den private sektor.

”Endnu en ting at glæde sig over er, at udviklingen over de sidste fem år viser, at SMV-kunderne tegner sig for en stadig større andel af omsætningen. Der er en vækst i antallet af flere dybe samarbejder om innovation, og det er mere værdifuldt for den enkelte virksomhed”, siger Ragnar Heldt Nielsen.

Det er dog fortsat de store virksomheder, som gennemsnitligt køber de største ydelser. De udgør 11 pct. af virksomhedskunderne og står for 42 pct. af den danske omsætning.

Hent publikationen her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.062