23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gibotech sætter ny medarbejderrekord

2018 var et godt år for den fynske robot- og automationsvirksomhed, der bl.a. satte rekord på medarbejdersiden. I 2019 bliver der fokus på udvikling og effektivisering.

Ved indgangen til 2019 var der 100 medarbejdere i Gibotech. Det er det højeste antal nogensinde og faktisk lidt flere end man skulle være ifølge den lagte strategi.

- Når projekterne kommer i den mængde og størrelse som de gør, så er det klart, at vi er nødt til at skalere op. Vi har fået nogle gode og store projekter i hus, så vi har ansat flere end planlagt, men det er jo lidt et luksusproblem at stå med, lyder det fra administrerende direktør Henrik Anker.

Flere kræfter til alle afdelinger

De sidste par år har virksomheden haft en stor tilgang af medarbejdere i næsten alle afdelinger. Projektafdelingen har fået flere projektledere, der er blevet ansat nye konstruktører og softwareudviklere og produktions- og montageafdelingen er vokset betydeligt for at kunne følge med alle de nye opgaver. I alt er det blevet til over 50 nyansættelser i 2018, hvor også salgsafdelingen har fået sin del.

 - I takt med at vi er ved at udbygge salgsafdelingen, er vi ved at vurdere de typer projekter, vi fremadrettet skal fokusere på. Vi kigger på hvilke brancher, vi vil arbejde i og vi kommer også til at bevæge os mere udover Danmarks grænser. Det momentum vi har opbygget indenfor automation med både robotter, AGV løsninger og CNC maskiner skal udnyttes og udbredes og med de projekter vi allerede nu skal levere i 2019, så bliver vi heldigvis bekræftet i, at vi gør det godt, siger salgsdirektør Mikkel Bjerregaard og fortsætter:

 - Vi kan helt klart blive bedre på flere fronter, hvilket vi er meget bevidste om, og det er i 2019 et større fokus end ansættelser, selvom vi selvfølgelig også skal sige velkommen til nye medarbejdere det kommende år, lyder det fra salgsdirektør og medejer Mikkel Bjerregaard.

 En af de medarbejdere Gibotech efter planen snart skal byde velkommen er en HR medarbejder, som skal ansættes til at overtage mange af de opgaver, der lige nu ligger rundt omkring i huset. Man har også valgt at investere i et nyt online rekrutteringsredskab, der strømliner og effektiviserer hele processen omkring rekruttering af nye medarbejder.

- Vi er 100 mennesker i dag og over halvdelen af dem har været i Gibotech i mindre end to år. Det er selvfølgelig en udfordring, når der er så mange nye, så det er noget, vi har meget fokus på, siger Henrik Anker.

Nyt år, nyt fokus

Med over 30 års erfaring i innovative automationsløsninger og 100 medarbejdere er Gibotech ved at være en af de store drenge i klassen. Og det stiller krav til hele organisationen at nå de ambitiøse mål, man har sat for fremtiden.

Den store ordretilgang giver også mulighed for at nytænke interne procedurer og arbejdsgange. Derfor leder man i øjeblikket også efter en Business Controller, der skal være med til at sætte fokus på økonomien, så man sikrer virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.

- Vi vil være de bedste på markedet. Dem som går hånd i hånd med kunderne om at lave de mest innovative og produktive løsninger. På den måde sikrer vi danske virksomheder deres konkurrenceevne og til det har vi brug for medarbejdere, som kan understøtte vores ambitioner, slutter Henrik Anker.

Kontakt: Henrik Anker, CEO, ha@gibotech.dk, 20 66 35 08

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.031