Hvordan opnås den bedste overfladebehandling af stål?
Lær mere om fordele og ulemper ved forskellige metoder til korrosionsbeskyttelse af stål på kurset ”Stål – overfladebehandling, korrosionsbeskyttelse”, som FORCE Technology afholder den 20. – 21. november 2012 i Brøndby.
Stål anvendes i stor udstrækning i f.eks. bygningskonstruktioner, til vindmøller, broer og skiltning ved vejanlæg mv. Korrosionsbeskyttelsens holdbarhed afhænger af en korrekt udført behandling, der er egnet til de givne forhold og konstruktionens udformning.
Udbytte
Du får et overblik over ståls korrosion og behov for beskyttelse under forskellige forhold. Vi gennemgår de anvendte metoder og belyser fordele og ulemper. Desuden gennemgår vi, hvordan man kontrollerer overfladebehandlingen for at sikre den ønskede kvalitet.
Målgruppe
Kurset er rettet mod teknikere, værkførere og arbejdsledere, foruden ingeniører og tilsynsførende og faglærte med behov for opdateret viden.
Tilmelding
Tilmeld dig hos Jette Jacobsen på mail jtj@force.dk eller på telefon 43 26 74 26.
Yderligere information
Kontakt Torben Jensen på mail tj@force.dk telefon 43 26 73 29, hvis du ønsker at vide mere om kurset. Du kan også læse mere om kurset her.