Opbevaring af olier og kemikalier
Olier og kemikalier er, hvis de ikke opbevares og håndteres med omtanke, både som råvarer og affaldsprodukter en trussel for såvel medarbejdere som miljø.
Der er overordnet 3 områder/lovgivninger for opbevaring af olier og kemikalier, hvor der skal tages hensyn til arbejdsmiljøet og sikres mod:
• at der ikke kan ske påkørsel af tønder etc.
• at der ikke kan ske sammenblanding af kemikalier, der vil give en farlig reaktion.
• at der ikke kan ske påvirkning af medarbejderne ved afgasning fra åbne beholdere.
Ved ulykker på dette område kan det medføre alvorlige forgiftninger, og i yderste konsekvens dødsfald.
Det eksterne miljø, hvor kommunen er myndighed, skal sikres, så der ikke kan ske udslip til jord og vand. Dette gælder beholdere med olier og kemikalier, men også at der f.eks. ikke kan dryppe olie fra en
container med spåner med køle-/smøremidler på. Ved forureninger er princippet, at forureneren betaler oprydningen.
Af hensyn til brandrisikoen er der krav til oplag af bla. brandfarlige væsker (flammepunkt på højest 100 grader), gasser og andre brandbare materialer, eks. træpaller.
Myndighed på dette område er brandmyndigheden, men også forsikringsselskaber ser på dette, da uforsvarlig opbevaring kan give en større brandrisiko.
Kontakt Avidenz A/S for yderligere oplysninger om dette emne - og husk du kan altid tilmelde dig vort nyheds brev på www.avidenz.dk.