Ny medarbejder på Danmarks Generalkonsulat i Hamborg
Generalkonsulatet glæder sig over sin nye sektorekspert. Hans-Joachim Sommermeier har mange års erfaring indenfor bygge- og energisektoren, ikke mindst som selvstændig konsulent i det nordtyske område; et foretagende, som har givet ham et bredt netværk indenfor branchen. Han har studeret erhvervsøkonomi og erhvervsgeografi ved Hamborgs universitet. Efter studiet beskæftigede han sig først meget med erhvervsstøtte, primært med vægt på teknologiske forandringer og regional udvikling. Han besidder således branchekendskab indenfor såvel luftfartsindustri, maskinkonstruktion og byggebranchen, som energiteknik og vedvarende energi. Ved siden af sit job som selvstændig rådgiver har Hans-Joachim afholdt seminarer med et samlet fokus på geografi og energi ved Institut for Geografi på universitetet i Hamborg. Interesserede kan kontakte Hans-Joachim på telefon +49 (0)40 41 40 05 39 eller hansom@um.dk.