REHAU’s AWADUKT Thermo vinder eftertragtet pris
Luft-jordvarmeveksleren AWADUKT Thermo har vundet en af de mest eftertragtede priser inden for selvbygger- og renoveringssektoren.
AWADUKT Thermo er lige blevet kåret som vinder af Ventilation and Air Tightness kategorien ved Homebuilding & Renovating Product Excellence Awards 2011 i England.
Luft-jordvarmeveksleren leverer en konstant forsyning af frisk filtreret luft til boligen som enten er foropvarmet med op til 9C om vinteren eller forafkølet til 14C om sommeren alene ved brug af jordvarme. Den prisvindende luft-jordvarmeveksler fungerer på den måde, at den trækker luft gennem et polypropylenrør, som er gravet 1,5 meter ned under jorden i enten haven eller indkørslen. Den optimerer derfor varmeoverførslen mellem jorden og luften, før den typisk forbindes med et varmegenvindingsanlæg med mekanisk ventilation. En simpel løsning baseret på REHAU’s mest avancerede teknologi inden for polymerer.
Ved bedømmelse af AWADUKT Thermo blev der ikke kun fokuseret på dens succes inden for selvbyggersektoren men også på de dokumenterede resultater med en varmefaktor (COP) på op til 50 sammenlignet med en typisk varmepumpe med en varmefaktor på ca. 3-4.
Priserne blev tildelt af førende eksperter fra RIBA (Royal Institute of British Architects), RICS (Royal Institute of Chartered Surveyors), byggeriets arbejdsgiver og et miks af specialister og journalister.
REHAU’s luft-jordvarmeveksler har tidligere været udvalgt blandt favoritterne i Grand Designs Award 2009 i kategorien Innovative Building Products i England.
Kontakt REHAU A/S for flere informationer på tlf. 46 77 37 00 eller læs mere på www.rehau.dk.