23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny CMS vakuumformer til J.O. Plast A/S

J.O. Plast i Aabyhøj har investeret i en ny vakuumformemaskine fra italienske CMS Plast. Sammen med leverandøren, Giben Scandinavia A/S, har Jens Ole Juul fra J.O. Plast netop været hos CMS for at teste maskinen.

J.O. Plast er ordre producerende med mange års erfaring inden for forskellige former plastbearbejdning i alle typer plast. Vi er altid behjælpelige, fra ide til prototype og senere produktion af emnet eller emnerne, om det er få eller mange. Med øje for detaljer, fokus på kvalitet og visuelt smukt arbejde, er det derfor vigtigt med en velfungerende produktion, hvor både dygtige medarbejdere og maskiner, optimeret i teknologi og stabilitet, går op i en højere enhed udtaler Jens Ole Juul.

Projektforløbet med Giben Scandinavia A/S omkring vores nye vakuumformemaskine har været meget positivt og resulteret i en unik maskine til vores produktion, udtaler Jens Ole Juul. I forbindelse med købet af maskinen var det vigtigste at vælge en maskine med de seneste indbyggede teknologier, samt vælge en leverandør som kunne tilbyde en hurtig og effektiv service og support i Danmark. J.O. Plast A/S har i forvejen en 5-akset CNC fræser fra CMS.

Giben Scandinavia A/S leverer, installerer og servicerer industrielle løsninger. Produktprogrammet består af højteknologiske anlæg, CNC-bearbejdsningscentre, Vakuumformere og generel automatisering med og uden robotter. Vores kernekompetence er handel med maskiner og udstyr på et højt teknisk niveau udtaler Salgschef Mikkel Bjerregaard

Maskinen til J.O. Plast har alle de faciliteter som man kan ønske sig af en vakuumformer på den størrelse, et stort plus er den måde maskinen kan håndteres på i automatik i kombination med manuel kørsel når nye emner skal indkøres. Eksempelvis kan man med denne maskine køre fuldautomatisk samtidig med at der er mulighed for at bryde ind i processen med manuelle funktioner, for at optimere på kvaliteten af emnerne. På den måde er det håndværksmæssige i vakuumformning i høj grad tilgodeset, selvom maskinen grundlæggende er fuldautomatisk.

Vi glæder os meget til at komme i gang med at producere på den nye maskine og på den måde kunne tilbyde vores kunder endnu flere produkter og løsninger slutter Jens Ole.



GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312

Send til en kollega

0.031